Konkurrencesvømning

Vi er en del af en konkurrenceafdeling sammen med Greve og Ishøj Svømmeklub. Hver klub har et delfinhold som er aspiranter til talentholdet i konkurrence afdelingen.

Delfinholdet svømmer i det store bassin med en vanddybde på 180/450 cm:

Delfinholdet træner 2 gange om ugen, men da leg stadig er vigtigt, er dette også et vigtigt element i træningen. Ideen med Delfinholdet er at give svømmere, der kommer fra undervisningsholdene, mulighed for at blive endnu dygtigere svømmere. Her tænkes ikke kun på at svømme hurtigere, men i lige så høj grad at de bliver bedre til den generelle svømmeteknik. Her arbejdes med at udbygge de færdigheder de allerede har lært fra tiden på undervisningsholdet.

Bevægelse i vand er prioriteret meget højt; kolbøtter, rotationer, bevægelsesbevidsthed og glæde ved vandet er en nødvendig forudsætning for at blive en dygtig svømmer. Samtidig er der selvfølgelig en masse udfordrende opgaver og en masse sjov og ballade. Vi giver med andre ord her svømmerne muligheden for, dels at blive endnu bedre og mere sikre svømmere og dels at se om konkurrence svømning er noget for dem.

Delfinholdet er et udtagelseshold, og er derfor ikke et hold man kan melde sig til uden udtagelse.